29. dec. 2010

Nye opdagelser...

Idag måtte jeg afsted for at få byttet et par enkelte julegaver. Der var rigtig mange mennesker, og selv med en barnevogn foran sig var det svært at komme frem! En ældre dame havde mistet tålmodigheden ved svingdøren i Salling og slap den, så Oskar fik et ordentigt klonk nede i vognen- der kom min tålmodighed med travle mennesker så rigtig meget på prøve...  Meeen jeg klarede selvfølgelig også denne udfordring, og begav mig straks væk fra strøget og ned mod latinerkvarteret. Her stødte jeg på denne butik...

 (Bemærk at Oskar har et sove-når-mor shopper-gen, der gjorde at jeg kunne tage den med ro og rigtig få luret på alle tingene.)

Jeg kommer simpelthen for lidt ud, når jeg ikke har opdaget denne skønne butik med alle lækkerier samlet ét sted! Eller også går jeg bare med skyklapper, for jeg var i selvsamme gade for en uge siden?! Har besøgt Designer Zoo i København, men anede ikke, at den siden midten af november også har været at finde i Århus:-)



Hyggelig butik med dejlig indretning og venligt personale!


Keramik med sjove former...


Design-mums for øjet...


Yndlingsøreringene fra Louise Kragh... 


Og masser af andre fantastisk smukke smykker!!!



Lækre dameben i vinduerne :-)


Og sørme om man ikke fik en lille grankvist og julegodte med i posen-jubii!!!

Helt sikker ikke sidste gang jeg kommer her ind, for mon ikke jeg skal i denne butik og lure når ønskesedlen til min fødselsdag (først i marts-øv) skal skrives...

Glade hilsner her fra!

2 kommentarer:

  1. Hov! Hvor ligger den henne, for det er da også gået min næse forbi? Tak for din kommentar på min udfordring, nu fandt jeg også dig :)

    SvarSlet
  2. Velkommen her hos mig-og selv tak for kommentaren:-) Butikken ligger i Badstuegade 19, og jeg skal snart derned igen!!!

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar så jeg kan se, at du har været her...