15. dec. 2010

Perlerier og julerier fra Den Gamle By


Idag er der blevet "perlet" løs herhjemme... Jeg har netop købt perleplader som kan sættes sammen, og det betyder at der nu kan laves STORE perleplader! Jeg er idag gået i gang med at lave en ugle i yndlingsfarven lilla, og glæder mig til forhåbentlig snart at kunne vise den frem på bloggen:-) Ved godt at det ikke er særlig julet, men har længe drømt om en kæmpe perleplade-ugle,,,


Oskar fik denne sjove sprælle-julemand af min mor i dåbsgave, og jeg er superglad for den, da den er lavet i træ og leder tankerne hen mod traditionel julepynt (som der ikke er så meget at finde af hos os- før nu...). Den er købt i Den Gamle By i Århus, som helt sikkert er værd at besøge i julen! Vil dog anbefale at besøge stedet en hverdag, da der i weekenderne er rigtig mange mennesker. Den Gamle By er i julen spækket med julestemning, julemusik, julehygge, juledufte, julebag og masser af muligheder for at anskaffe sig julepynt, der vækker minder frem fra jul i gamle dage...

Julehilsner her fra...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en kommentar så jeg kan se, at du har været her...