31/12/2010

Godt nytår!



Årets sidste indlæg handle om nytårsfortsætter (heddet det egentlig sådan?!)...
Der er meget delte meninger om dette fænomen, men jeg synes det er fint at slutte året af med at tænke over, hvad man i det kommende år vil gøre/tænke over/handle på.
Mit nytårsfortsæt handler om rod... Jeg er et stort rodehoved, kan sagtens selv se det og befinder mig mærkeligt nok ok med det?! Men min kære mand hader rod, ting bliver tit væk herhjemme og ikke mindst-med nu 2 børn i huset kan der til tider ikke bare være rodet, men totalt kaos!!!

SÅ mit nytårsfortsæt er at blive bedre til at holde rodet nede...

For ligesom at gøre overgangen lidt blidere for mig, investerede jeg forleden i ovenstående møbel (som var på bud). Dette skal hjælpe mig med at holde styr på alle mine dippedutter?! Så den skal selvføgelig pimpes med lækker lilla maling og tapet (endnu et 2011 projekt tilføjet...)!

Rigtig godt nytår til alle der følger med, håber I må få en skøn aften/nat, og måske I har lyst til at dele Jeres eventuelle nytårsfortsæt med os andre???

Godt nytår!!!

30/12/2010

Perler i søvne...


Vigtig info inden du læser dette indlæg; var oppe 4 gange i nat for at amme, og så stod den ældste op kl. 4.30!!!-så derfor handler formiddagens indlæg om perler - det var hvad jeg kunne hive mig op til...

Ida ville gerne lave perler her til morgen, så hun gik igang med en af de helt store plader. Jeg selv gik i gang med lidt stjerner som evt. skulle bruges til nytårsaften. Men da jeg kom tilbage til bordet efter at have været inde for at se til Oskar, havde hun fyldt stjernerne ud med perler. Og så opstod idéen med køleskabsmagneter... 


Ovenpå sådan en nat kan jeg hurtigt konkludere, at der intet nyttigt bliver foretaget herhjemme idag, så nytårsforberedelserne må vente til faren kommer hjem fra arbejde i eftermiddag.

Tak til Blåmejsen for hjælp til billeder, det prøver jeg da lige af i dette indlæg...

Go´ torsdag formiddag...

29/12/2010

Nye opdagelser...

Idag måtte jeg afsted for at få byttet et par enkelte julegaver. Der var rigtig mange mennesker, og selv med en barnevogn foran sig var det svært at komme frem! En ældre dame havde mistet tålmodigheden ved svingdøren i Salling og slap den, så Oskar fik et ordentigt klonk nede i vognen- der kom min tålmodighed med travle mennesker så rigtig meget på prøve...  Meeen jeg klarede selvfølgelig også denne udfordring, og begav mig straks væk fra strøget og ned mod latinerkvarteret. Her stødte jeg på denne butik...

 (Bemærk at Oskar har et sove-når-mor shopper-gen, der gjorde at jeg kunne tage den med ro og rigtig få luret på alle tingene.)

Jeg kommer simpelthen for lidt ud, når jeg ikke har opdaget denne skønne butik med alle lækkerier samlet ét sted! Eller også går jeg bare med skyklapper, for jeg var i selvsamme gade for en uge siden?! Har besøgt Designer Zoo i København, men anede ikke, at den siden midten af november også har været at finde i Århus:-)



Hyggelig butik med dejlig indretning og venligt personale!


Keramik med sjove former...


Design-mums for øjet...


Yndlingsøreringene fra Louise Kragh... 


Og masser af andre fantastisk smukke smykker!!!



Lækre dameben i vinduerne :-)


Og sørme om man ikke fik en lille grankvist og julegodte med i posen-jubii!!!

Helt sikker ikke sidste gang jeg kommer her ind, for mon ikke jeg skal i denne butik og lure når ønskesedlen til min fødselsdag (først i marts-øv) skal skrives...

Glade hilsner her fra!

28/12/2010

Julede værtindegaver...


I løbet af december har vi været på besøg rundt omkring hos familie og venner, og vi kan godt lide at have en lille værtindegave med. Jeg ville gerne have lavet nogle fine ting jeg kunne medbringe, da hjemmelavede ting vækker en særlig glæde, men jeg har prioriteret tid med børnene (julebagning, julefester osv..) og derfor ikke nået alt det jeg ville... Derfor har vi haft røde tulipaner og afskårne hyacinter med til dem vi har besøgt (selvfølgelig pakket fint ind i silkepapir og cellofan...).
Men der har da også være et par stykker forbi herhjemme hos os i december, og de har bl.a. haft hjemmebagte pebernødder med og ikke mindst dette lækre hjemmehæklede hånklæde som min mor medbragte juleaften. Er helt vild med de grønne julede farver! Min mor fik det af en veninde for nylig, som har hæklet det for ca. 20 år siden men aldrig brugt det?! Er rigtig glad for det, og tænker at det skal være et håndklæde til gæstetoilettet, som kun hænger fremme til jul:-)

Mon der er andre end mig der har modtaget lækre værtindegaver i december?! - prøver lige at lokke en kommentar ud af mine 7 faste læsere (som jeg er så glade for!) -og alle Jer andre selvfølgelig:-)


I eftermiddag står den på fødselsdag hos en af mandens kammerater, og i aften er der juletræsfest i vores boligforening, hvor hjertet og stjernen skal pryde det fælles juletræ...

God tirsdag!

27/12/2010

Julen varer lige til påske...-not!


Lige så meget som jeg nyder at pynte op til jul, lige så hurtig er jeg til at få pakket det hele ned igen... Det virker lidt skørt, for der bliver lagt meget energi i at pynte op, og det ser så hyggeligt ud, men nytåret banker på, og der skal der også pyntes op! Juletræet har dog fået lov til at blive stående i stuen med lyskæde på, men alt andet er nu pakket væk. Måske skyldes det, at jeg ikke er klar til at pakke mit juleprojekt væk:-)

Jeg blev lokket til at tage med en tur i Bilka her i eftermiddag, for at købe ind til nytårsaften. Jeg havde forberedt mig mentalt på en kaotisk indkøbstur, MEN, MEN, MEN der var næsten ingen mennesker?! Går ud fra at de fleste må have handlet tidligere på dagen, for det er vel en af de store indkøbsdage/byttedage idag, eller har jeg helt misforstået noget??? Nå men jeg klager ikke, for vi gik direkte til kassen og Ida udbrød fra bagsæde på hjemvejen, at "det var da hyggeligt mor"...

SÅ nu er julen forbi for vores vedkommende og nytåret er på vej...


26/12/2010

Hvad man ønskede skulle man få...


Nu sidder jeg her i min sofa på 2.juledag, og er snart på vej til sidste julefrokost i år. Med fare for at lyde alt for materialistisk har jeg behov for at sige JUBIIIIII!!! -for jeg fik simpelthen sådan nogle gode gaver i år. Har fået rigtig mange ting som jeg længe har ønsket mig; ting til hjemmet (se billedet) og tøj til mig selv... Min mand og børnene har også bare fået en masse lækre gaver! Hygge har der også været masser af i denne jul, SÅ  jeg er simpelthen så taknemmelig og glad over en (snart) veloverstået jul, som vi sent vil glemme... Håber I derude også har haft nogle dejlige dage?! 

25/12/2010

Afsløringer...


Ja, nu kan jeg vist godt afsløre de få hjemmelavede gaver der blev tid til i år, for de blev igår aftes pakket op af familie og venners børn:-) Ovenfor ses en skøn elefant i papir sat i en ramme fra IKEA. Den blev givet til en venindes pige og Idas gode veninde på 2 år sammen med svamperanken på næste billede. Jeg har tidligere vist en ranke næsten magen til her på bloggen, og er nu kommet i tanke om, hvor jeg fik inspiration til den henne, nemlig her.


Træet som ses her har jeg lavet hele 3 af (!) til familiemedlemmer, der efter at have set et lignende hjemme i min stue, ønskede sig et træ i julegave:-) Nem, hurtig og farverig gaveidé...





Gaverne blev pakket ind i papir fra IKEA og BoxDeLux med bast og almindeligt gavebånd omkring. Kortene har fået tapethjerter på. Idéen med et stjernevedhæng af perler har jeg set en medblogger (?) lave.

Gog juledag til Jer derude...

24/12/2010

Der er ikke længe til...


Bordet er dækket og træet pyntet, så nu er vi klar til en hyggelig aften med alt hvad dertil hører...

Glædelig Jul!

23/12/2010

Nåede det lige akkurat :-)


HIHI! Åh ja, ville så lige skrive et indlæg om, at nu har julefreden sænket sig, og så driller dette dumme billede mig. Jeg har nu opgivet at få det til at vende rigtigt, men tænker at I godt kan læse, hvad der står alligevel:-)

Jeg fik løst mine juleknuder;

-Jeg fik sørme juledugen ren for pletter, men skal efter jul ud og have købt mig noget mere Biotex, for hele flasken blev anvendt i desperation...

-Min mor havde en topstjerne jeg kunne låne...

-Anden ser ud til at kunne nå at tø op til imorgen...

SÅ nu er der ro på, og om lidt er min mand hjemme fra arbejde og klar til 3 dages juleferie med resten af familien:-)

Rigtig god jul til alle der kigger forbi! Håber ikke vejret kommer i vejen for alt for mange juleplaner...

JULE-SOS!!!



Ja, så har juletravlheden såmænd også indhentet mig (folk der kender mig ved at jeg ikke er typen der stresser, men... )!!!

I nat kom jeg pludselig i tanke om, at juledugen ikke er blevet renset, så jeg var liiige ved at stå op og gå igang med at vaske, men bestemte mig for at det måtte vente. Så nu er dugen i vaskemaskinen fyldt med det allerskrappeste Biotex pletfjerner - krydser fingre for at den er ren, da man jo ikke kan dække op med mågestellet juleaften uden mågedugen:-)

Oven i dette, har jeg glemt at tage anden ud af fryseren (skulle være gjort igår), så nu må vi se om den når at tø op... Tør slet ikke tænke tanken at den ikke gør!!!

OG så står vi igen i år (?) uden en topstjerne til træet!!! Hvad gør jeg? Har lige set at Karen Klarbæk har en DIY på en hæklet stjerne, men jeg kan ikke hækle, og min superhækler kan jeg ikke komme i kontakt med på grund af sneen... Håber virkelig min søster kan træde til???

Puuuha!  Må hellere komme i sving med at løse de sidste "juleknuder"...

Travle hilsner her fra :-)

22/12/2010

Boligplaner og feriedrømme...


Disse 2 lå i min postkasse, så gæt hvad jeg laver nu (mens Ida og Oskar sover middagslur indenfor, da det er forfærdelig koldt udenfor!)?!
Ja netop-selvfølgelig læser jeg det nye nummer af Boligliv:-) Har de sidste par dage lavet en to do-liste for det kommende år, og mon ikke jeg efter gennemlæsning af Boligliv kommer på flere ting...
Sommerferiekataloget skal der også kigges nærmere i, for i denne kulde er det jo vidunderligt at kunne drømme sig  ned i varmen (måske en lækker strand på Sicilien med en kold drink...).

Måske kunne det se ud som om (jvf. de sidste par indlæg), at vi slet ikke juler herhjemme længere, men bare rolig, det gør vi:-) Jeg har bare i disse dage tankerne andre steder henne (?), og fra idag holder Ida juleferie. Der er derfor ikke tid til de helt vilde kreative julesysler eller julebagning, når man oveni det meste af tiden, også har en meget vågen Oskar på armen...

Hilsner her fra...


21/12/2010

The big owl...



Vores hjem er fyldt med ugler, for som mange andre er jeg vild med uglens udtryk og form. På billedet her har jeg været rundt og finde de ugler jeg kunne finde, men har helt sikkert glemt nogle... Uglen øverst til venstre er et loppefund (bemærk at jeg ikke engang lagde mærke til ugle-urtepotteskjuleren bagved, som er fra Tiger). Herefter er 2 af Idas uglepuder, henholdsvis en hjemmelavet af mormors gamle håndklæder og en fra Tiger. Næste ugle er fra Housedoctor og byder velkommen på en hylde i gangen. I sættekassen ses først en lille ugle af perler og herefter en hæklet fra Noa Noa. Lyskæden på knagerækken i børneværelset er fra Tiger og den sidste ugle er hjemmelavet i papir fra Rie Elise Larsen.

MEN... idag fik vi så endnu en ugle, nemlig denne SKØNNE ugle i perler, som har været et stykke tid undervejs, fordi jeg slap op for lilla perler (?!) Synes den er så fin, og tænker at den skal limes i en ramme og pynte i køkkenet eller på Idas værelse. Opskriften fandt jeg på nettet engang for lææænge siden, men kan desværre ikke huske hvor?!


Uhh, uhh herfra...

20/12/2010

Projekt JULETRÆSTÆPPE udført!


SÅ blev juletræstæppet omsider færdigt!!! Idéen opstod sammen med en veninde forrige jul, men først i år fik vi begge tid og lyst til at føre idéen ud i livet... Det har været noget af en opgave for mig, da jeg ikke er super-syer overhovedet! Vi fulgte en DIY fra hende her til patchworket. Men sikke udregninger vi måtte igennem for at finde størrelsen på sekskanterne, når vi havde sat os fast på, at tæppets diameter skulle være 1,5 meter...
Herefter var det bare at komme igang med at klippe sekskanter i karton, klippe stoffet til og ri det på. At sy de 19 sekskanter sammen i hånden tog mig egentlig ikke så lang tid, for jeg syede ved enhver given lejlighed uanset om jeg kun havde 5 minutter.
Så kom overvejelserne omkring, hvad der skulle være inde i tæppet og hvad stoffet bagpå skulle være for noget. Vi besluttede os til sidst for at lægge pladevat imellem og sy lagenlærred bagpå.

Her ses patchworket ovenpå pladevattet og lagenlærredet.





Så blev der riet for at holde det hele på plads.


Herefter blev der klippet rundt om sekskanterne...


Så blev der syet med maskine rundt i kanten...


Og til sidst syet kantbånd på. (Må her hellere for en god ordens skyld nævne at min søster stod for denne del af projektet, da jeg ganske enkelt ikke synes mine syevner rakte til at opnå den finish jeg ønskede - tak søster!!!)


Midt i al syeriet kom denne smukke buket med et blomsterbud og den er selvfølgelig fra min dejlige mand:-)


Når nu symaskinen stod fremme kunne jeg lige så godt få syet 2 poser til Idas madpakker, for øv,øv efter at være startet i børnehave er hun nu blevet til Ida L.. Stoffet er retrostof (farvet lilla i vaskemaskinen) og navnet er syet  med neontråd, for så kan det da ses:-)

Puha, nok syerier for denne december... Men veltilfreds med resultatet og nu klar til denne store aften på fredag!!!

19/12/2010

Blandet julehygge i Århus by...


Dette sørgelige syn mødte mig idag, da jeg steg ud af toget inde på Århus Hovedbanegård; et skævt juletræ i en sort plastikbalje... Alligevel bragte det smilene frem hos min mor, søster og jeg, da vi kunne se ironien i at skulle ind til Århus for at få lidt julestemning og julehygge, og så møder dette syn os som det første:-)



Da vi senere kom ned i Volden og gå rundt, var der til gengæld julehygge... Her er der pyntet op foran en af mine yndlingsbutikker, Lady Marmalade. En sød julegås, paddehat, nisse samt grantræer skabte en sød og sjov julestemning. Jeg havde desværre en masse jeg SKULLE nå idag, så jeg kom ikke indenfor-måske godt nok for pengepungen...

I Bruuns Galleri var der som sædvanligt pyntet op hen over rulletrapperne. Vildt flot!


Søstrene Greene måtte jeg også forbi, for jeg manglede lidt gaver til Idas pakkekalender, men... fandt da lige lidt ekstra der også røg ned  kurven... 


Det var det sidste besøg i Århus by inden jul, men er sikker på jeg vender stærkt tilbage mellem jul og nytår til gavebytteri og udsalg!!!

Hav en god uge...

18/12/2010

Med et twist...


Idag har den stået på afslapning indendøre, da sneen og temperaturen ikke kunne lokke nogen af os udenfor. Vi blev hurtigt enige om, at det måtte være havregrynskugle-dag. Men Ida forslog så at ændre lidt på opskriften, så der skulle krymmel på i stedet for kokos:-)

Julegaven fra min mands arbejdsplads er kommet i hus og bestod igen i år af en masse dejlige oste, kiks, kager og syltetøj-så disse lækkerier skal prøvemages i aften når børnene er puttet...

God lørdag aften!

Bare det var mig...


Så blev vinderne af Hjerternes Fest fundet og vinderen af "GRAN bunken" blev Mia (Mamma Mia´s Verden), som i løbet af næste uge vil modtage de 2 skønne børnebøjler jeg donerede til indsamlingen. Herudover modtager hun en kæmpe bunke af andre kreative donationer fra betænksomme folk fra Blogland. Kæmpe tillykke herfra, håber du bliver glad for dem:-)

Pengene der blev indsamlet gik til Mødrehjælpen, som allerede inden fristen udløb for køb af lodder kunne fortælle, at de havde opnået det beløb der skulle til for at hjælpe de påtænkte familier!-så indsamlingen må siges at være blevet en kæmpe succes!!!

God lørdag!


17/12/2010

Gode opskrifter i glas og ramme


Jeg har længe haft nogle fine kort liggende, som skulle bruges til noget kreativt, så da jeg i dag så den slidte gamle lap papir på opslagstavlen med familiens yndlingsopskrift på boller, tænkte jeg at nu måtte kortene i brug. SÅ nu er opskriften på Verdens Nemmeste Boller havnet i glas og ramme. Nu skal rammerne bare hænges op i køkkenet, og så er opskriften altid lige ved hånden, selvom jeg nu ikke tror vi glemmer den?!
Hvad der så skal i den anden ramme vil jeg lige tænke over, og tager gerne imod forslag:-)
Kortene er købt i Tiger og rammerne er fra IKEA.


Billedet blev ikke helt så godt, så I får lige opskriften her:

Verdens Nemmeste Boller:

5 dl. koldt vand
25 g. gær
2 tsk. salt
1 spsk. honning
400 g. durummel
300 g. hvedemel.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, honning og mel (kan anbefale at eksperimentere lidt med melet-prøv forsigtigt med lidt rugmel for en lidt grovere variant).
Hæver i køleskab i 8-12 timer. Sættes på bagepladen med 2 skeer og bages gyldne ved 225 grader i ca. 20 minutter.

ÆÆlsker at man ikke skal have fingrene i dejen, og at det kan holde sig i køleskabet...

God fornøjelse!

En elefant kom marcherende...


Efter at have set Annes blog igår aftes måtte jeg straks få brugt den elefant jeg havde liggende til noget fornuftigt (beklager det mørke billede), så vupti, vupti blev der lavet et lille ophæng til en skøn pædagog fra Idas børnehave, der snart går på barsel og venter en lille pige:-) Er pjattet med elefanter, så dette bliver bestemt ikke den sidste elefant på bloggen...
Gaven blev pakket fint ind i silkepapir med bast omkring og pyntet med papir fra Housedoctor.

16/12/2010

8 dage tilbage...


Her hos os tælles der ivrigt ned til juleaften, og det hjælper vores lille julemand os med...
Idag blev der afholdt udendørs juletræsfest i Idas børnehave, hvor der i dagens anledning var et stort juletræ midt på legepladsen. Dette havde børnene pyntet med hjemmelavede julehjerter, men også skovle, spader osv. havde fundet deres vej til træets grene. Jeg fik desværre ikke et billede af det, men det var simpelthen så "børnet" og så vildt festligt ud:-)


Glimmer, glitter, gavepapir og bånd fylder spisebordet i disse dage, så ud over en masse gaver der bliver pakket ind, produceres der også diverse collager som pynter køleskabslågen. Magnetdyrene på billedet er lavet af kernelæder, og er  fra Læderiet i Risskov. I øvrigt en fantastisk butik der bugner af gode tilbud på rester af læder, skind osv...


Også på gæstetoilettet er der pyntet op:-)


Idas tallerkenrække over sengen har fået besøg af julemanden og snemanden...  Babuschkadukkerne er fra Rusland og er jo ligefrem lidt julede at se på med de røde farver!


Vores kære madplans-tavle (loppefund!) er helt tom i denne tid, for dagene flyver afsted og al planlægning er smidt væk til fordel for spontan julehygge...

Håber der også julehygges hjemme hos dig/Jer... 

15/12/2010

Perlerier og julerier fra Den Gamle By


Idag er der blevet "perlet" løs herhjemme... Jeg har netop købt perleplader som kan sættes sammen, og det betyder at der nu kan laves STORE perleplader! Jeg er idag gået i gang med at lave en ugle i yndlingsfarven lilla, og glæder mig til forhåbentlig snart at kunne vise den frem på bloggen:-) Ved godt at det ikke er særlig julet, men har længe drømt om en kæmpe perleplade-ugle,,,


Oskar fik denne sjove sprælle-julemand af min mor i dåbsgave, og jeg er superglad for den, da den er lavet i træ og leder tankerne hen mod traditionel julepynt (som der ikke er så meget at finde af hos os- før nu...). Den er købt i Den Gamle By i Århus, som helt sikkert er værd at besøge i julen! Vil dog anbefale at besøge stedet en hverdag, da der i weekenderne er rigtig mange mennesker. Den Gamle By er i julen spækket med julestemning, julemusik, julehygge, juledufte, julebag og masser af muligheder for at anskaffe sig julepynt, der vækker minder frem fra jul i gamle dage...

Julehilsner her fra...