30. dec. 2011

Godt nytår !

Hermed en lille nytårshilsen fra mig til Jer på dagen før dagen... Imorgen står den nemlig på opgaveskrivning,fødselsdagsvisit hos oldefar og forberedelse af nytårsmenuen, så der bliver ikke et sekund tilovers ;)



Denne raket lavede Ida og jeg til den store aften imorgen og hun glæder sig helt vildt til hun må trække i snoren imorgen:) -for den er selvfølgelig fyldt med hjemmelavet konfetti og lyserøde stjerner... (Raketten er lavet efter denne DIY)Overvejer om vi skal have lavet en raket til hver gæst, så vi rigtig kan få fyldt stuegulvet med konfetti og stjerner:)


Med dette billede af et par "ny"-pimpede nytårshatte fra sidste år ønskes I alle en rigtig dejlig nytårsaften og et forrygende nytår her fra...

28. dec. 2011

Status...

over årets To Do´s er jeg faktisk ret godt tilfreds med, for jeg nåede da 2 ud af 3 større projekter:) Jeg mangler dog stadig at sætte Idas taburet i stand, men den må komme med på To Do listen for 2012 - som jeg får lavet efter den 10.januar, hvor jeg har afleveret opgave, så derfor blot et billede af min opslagstavle/moodboard i stuen...



Måske I også har lyst til at vise Jeres To Do liste for 2012 frem?!

25. dec. 2011

Julebilleder...

En superskøn juleaften er nu vel overstået og julefrokosterne med familien er skudt igang:) Her lidt billeder fra juleaften, som blev holdt herhjemme...





# Bordpynten på julebordet bestod af gran, kogler, silkeblomst og neonpink perlekunst...

# Det arvede mågestel fra min kære farmor var naturligvis i brug...

# Selv væggene var pyntet- her med stjerner lavet af masking tape...

# En lille fugl i en krans bød gæsterne velkommen i vinduet i døren...

Håber I alle nyder disse dejlige helligdage:)

Hilsner herfra...

DIY /// Opbevaring af strikkepinde...

Dette rør til opbevaring af strikkepinde var en julegave til min mor...


Røret, som er beklædt med papir fra Rie Elise Larsen, er et chipsrør:)Jeg satte papiret fast med lim hvor papiret blev fæstnet ved start,på den øverste og nederste kant samt naturligvis som afslutning. 




Som dekoration i bund og top limede jeg et broderet bånd fast og fik ved hjælp af pink elastiksnor omkring røret pyntet med hæklede blomster.

Nu har hun en fin opbevaring til hendes strikkepinde - og det føles dejligt at forkæle min mor med denne gave, for hun er altid villig til at strikke til mig og børnene når jeg har fundet en ny spændende opskrift (jeg kan desværre ikke selv strikke andet end halstørklæder til bamser!)...

Mon andre har lyst til at fortælle om/ vise deres hjemmelavede gaver frem, nu når juleaften er overstået?!

Juledagshilsner her fra...

23. dec. 2011

Glædelig jul...

Igår aftes fik jeg endelig juleferie, så nu er vi klar til de dejlige juledage : )
Ida og jeg har været igang med at pynte tændstikæsker, som skal være værtindegaver til de kommende dage...


og vi har lavet lys til julebordet imorgen aften...


Juletræet er nu ved at blive savet til ude i haven, så om lidt står den på intens julehygge...

Rigtig glædelig jul til alle der kigger forbi!

Fie

18. dec. 2011

Julet pude...


Sidste jul var jeg så heldig at finde en juledug syet op i retrostof. Jeg er ikke super begejstret for rød jul, men en lille pude i sofaen kan jeg godt gå med til- så dugen er nu blevet klippet op og lavet om til 2 puder a la den ovenfor - 1 til mig selv og en til min dejlige veninde der havde fødselsdag igår:-)

Hav en dejlig søndag alle sammen...

16. dec. 2011

Tillykke til...

Mia / mammamiasverden med kommentar nr.7! Send du mig din adresse, så sender jeg lidt "julegodter" din vej...


1000 tak til alle Jer der deltog :-)


God fredag aften...


Fie

13. dec. 2011

Sødahl dug til julebordet???

Jeg har en rigtig fin (brugt) Sødahl dug liggende, som jeg gerne vil sælge, da jeg ikke selv får den brugt... (SOLGT)



Dugen er rund og måler ca. 165cm i diameter. Tænkte at der måske var nogle der kunne bruge den som juledug?! Er du interesseret, så send mig gerne en mail på annesophielynggaard@gmail.com.

Hav en dejlig tirsdag aften...

10. dec. 2011

Store JuleBageDag...

Dagen idag har været planlagt længe; Ida (og min søster) VILLE lave havregrynskugler, min mor VILLE bage vanillekranse og manden min VILLE bage jødekager. Jeg selv havde kun 1 ønske: Julehygge!
Da vi så var færdige med de opskrifter vi hver især havde ønsket, manglede vi altså lige at bage disse...



# Svenske kakaosnitter

-efter denne opskrift...

5dl mel
1 tsk bagepulver
2 dl rørsukker (som jeg desværre måtte erstatte med alm. sukker)
2 tsk vanille
2 spsk kakao
200 g koldt smør
1 æg

Pensling:
Æg
Rørsukker
Finthakket mandel (som vi desværre ikke havde  skabet...)

Først blandes de tørre ingredienser og bagefter tilsættes æg og smør. Dejen æltes og formes til tre pølser (?!), som trykkes flade, pensles og drysses med rørsukker og mandel.
Bages ved 175 grader i ca. 12-14 min og skæres i snitter umiddelbart efter bagning.

MUMS- de bliver dejligt sprøde udenpå og dejlig bløde indeni...
HELT sikker dagens bedste opskrift!

-men der var resten af familien vist ikke enige, de er mere til denne...


Denne JuleBageDag må helt sikkert gentages næste år:-)

Hav en dejlig lørdag aften -  nu skal der smovses i julebagværk...


7. dec. 2011

GIVE AWAY...

Jeg har nu rundet 1 år med bloggen, og det skal da fejres med en Give Away, hvor du kan vinde følgende, som selvfølgelig er udvalgt specielt til denne måned...



# Den fineste løber til julebordet...


# 2 stk. "julefugle"  (ikke netop disse på billedet, for de er sendt af sted med årets julekort:-))
# 2 stk. julestjerner a la dem her
# 1 stk. dådyr a la den her
Har du lyst til at vinde disse julerier, så smid en kommentar inden den 16.december kl. 20 hvor jeg trækker en vinder (husk e-mail hvis du ikke har en blog)...

Fie

6. dec. 2011

Easy peasy stjerne...

Ved hjælp af mellemlægspapir fra køkkenskuffen og limstift har jeg sørme da lige foldet en stjerne efter denne DIY...



Den + flere af samme slags pynter forhåbentlig snart i vores vinduer!

Det er idag 1 år og 3 dage siden at jeg skrev mit første indlæg her på bloggen, så mon ikke det kalder på en lille Give Away?!- jeg tænker noget med jul-hvad tænker I ?

Hav en dejlig tirsdag aften...

4. dec. 2011

Endelig december...

Så blev det sørme december, og i år stresser jeg mærkeligt nok ikke over alle de ting, jeg gerne plejer at ville nå?! Huset er blevet pyntet og både advents-og kalenderlys er på plads... Julepynten består af enkelte ting jeg købte sidste år og papirspynt og kogler jeg har lavet i løbet af november. Adventskransen er pga. Oskars laaange arme erstattet af KUBUS stagen fra Paustian, og kalenderlyset har manden indkøbt ved en blomsterhandler (jeg viser lidt billeder fra hjemmet frem i løbet af de kommende dage). Selvom det måske ikke lyder som nogen overskudsjul, så er jeg ganske godt tilfreds, for her er masser af god julestemning, hygge og børnesang! 
Hver dag får børnene små pakker på deres pakkekalender og Ida har en skrabekalender, som hun går vældigt op i. Men det helt store hit er MANDALA malebogen med tegninger til hver dag op til jul! Hun farvelægger de fine, fine mønstre og bliver dygtigere for hver dag der går...

(Franske anemoner-SÅ SKØNNE...)

Jeg er ved at afslutte mit feltarbejde og skal igang med at skrive opgave som skal afleveres kort efter nytår- al min "fritid" bruges sammen med familien, derfor kan der godt blive lidt stille på bloggen i denne måned...

Håber at I alle nyder denne skønne måned - og glædelig 2.søndag i advent...

Fie

28. nov. 2011

Natur og neon...


# Grankogler vendt i neon...

For en måneds tid siden var Ida og jeg henne hos en af mine barndomsveninders far (lang forklaring...) - fordi vi havde fået lov at samle en masse kogler sammen i hans have. De har så stået i vores (varme)vaskerum siden og har åbnet sig og er blevet rigtig store og flotte! Idag er de blevet vendt i neonmaling (købt i Søstrene Greene) og planen er, at de skal bruges til en juleguirlande...
Nem og billig (jule-) pynt som lige pifter det hele lidt op:-)

God mandag til alle der kigger forbi...

23. nov. 2011

Julepynt i papir # 5...



Stjernepynt med gamle glansbilleder, glimmer og stjerner... Min favorit er den med fuglen, og Idas er selvfølgelig den med snemanden! Jeg er hjemme med børnene idag, så vi før-juler lidt med papirpynt og perler-hyggeligt :-)

Hav en dejlig onsdag...

20. nov. 2011

Julemarked...

i Horsens arrangeret af bl.a. Lis /Karlssons Kludeskab bød på en masse guf for øjet og hyggelig stemning!

Med mig hjem fik jeg...




# Det fedeste akrylgarn i neonfarver fra YARNFREAK...

# -som så hurtigt blev omdannet til pom pom-dyr af små barnefingre. (Ved hjælp af 2 pom pom makers købt af de samme superkreative og hyggelige damer)

# 2 superfine halskæder til de kommende julefrokoster. Fuglen er fra FRAGMENT og rensdyret fra OhDeer.

Havde pengepungen kunne holde til flere indkøb, var der også røget nogle lækre puder med hjem til børneværelserne, hæklede hotdogs og træstammer (grønne!!), fine porcelænsophæng og MEGET MEGET MERE!!!

Skynd Jer afsted til Torvet 6 i Horsens hvis I ikke allerede har været der...

Julepynt i papir # 4...


En stjerne lavet af silkepapir. Jeg tror at jeg vil lave en god håndfuld i forskellige farver, materialer og størrelser, som kan komme op at hænge som et "stjernetæppe" på Idas værelse?!

Igår var jeg til julemarked i Horsens, og der var simpelthen fyldt med lækre ting-og selvfølgelig røg der lidt med hjem;-) Mere om det senere idag, når jeg lige har haft et par timers studietid... 

Hav en dejlig søndag...

19. nov. 2011

18. nov. 2011

Julepynt i papir # 3...

Oskar var ikke helt på toppen her til morgen, så vi besluttede at tage en hygge-fredag herhjemme. Mens Oskar tog sig en formiddagslur, gik Ida og jeg i krig med julerierne. Ida pakkede bamser ind til hendes (fantasi-) veninde Tarzan Mamma Mia og jeg fik klippet et par ophæng...



Ida hapsede hurtigt dådyret med den lyserøde pompom-og da billedet skulle tages, vogtede hun over den... (Skabelonen til dådyret har jeg fået af hende her)

Tæppet hun sidder på fandt jeg i genbrugsen igår- og selvom vi vel egentlig har nok tæpper, så er der bare nogle ting man ikke kan lade ligge...

Hav en god fredag aften! Her står den på fredagshygge med take away, tegnefilm og dans...


Julepynt i papir # 2...

Forleden fik denne engel liv ved hjælp af papir, silkepapir, broderegarn og en perle...



Jeg tror denne model skal udvikles lidt med noget glimmer :-)

God weekend!

17. nov. 2011

Ho ho ho...

Forsøger mig lige med at blogge fra mobilen...

Julepynt i papir # 1...

Vores julekasse bugner desværre ikke ligefrem af julepynt, så jeg har besluttet mig for at spæde op med en masse hjemmelavet julepynt i papir. Jeg vil benytte mig af de ting vi i forvejen har liggende, og vi kommer vist ikke til at mangle noget:-)

Første stykke julepynt blev disse fugle.





Jeg havde lyst til at lave pynt i glade farver, så den fik ikke for lidt- måske nogle ikke synes det er så julet, men jeg tror det bliver fint når det kommer til at hænge blandt andet julepynt :-)

Fuglene er lavet af 2 lag papir, vingerne er foldet af et kvadratisk stykke silkepapir, snoren er broderegarn og så er der pyntet med pompom´er og træperler.

Så forleden et indlæg hos Bare Wunderbar, hvor hun viser et fint "børnevenligt" juleophæng frem - den idé vil jeg måske også forsøge mig med sammen med Ida en dag.

God torsdag til jer alle...

12. nov. 2011

Babyshower...

Min dejlige veninde Anja har termin først i december, og selvom det er andet barn, synes jeg hun fortjener masser af opmærksomhed og hygge. Derfor havde jeg idag inviteret veninder, mænd og børn til babyshower hjemme hos mig.
Her er lidt billeder fra dagen (som desværre ikke blev til så mange, da der var godt gang i den med børn i alle aldre!)...



En lille bog til gode råd fra de fremmødte, tanker osv. Selvfølgelig pyntet med papir og masking tape...


En lille hjemmesyet patchworkbold - i drengefarver og med en lille bjælde indeni...


Sorte sugerør med blå moustache...
Vi havde en rigtig hyggelig dag, fik snakket masser af bebs, nusset dem der var her (bebser..) og hvad jeg desværre ikke fik billeder af var bl.a. kanelsneglene med blå glasur, vandbakkelser med den lækreste frosting, superlækre gulerodboller og alle de glade mennesker vi havde besøg af idag!
Nu står den på sofahygge med benene oppe...

Julekort - igen...

Som omtalt i dette indlæg, er udfordringen med årets juleri hos os, at få noget skønt ud af det vi i forvejen har liggende i skuffer og skabe. Forleden fik jeg efter en tur rundt på Pinterest inspiration til at få lavet disse...




De er supernemme at lave, og da jeg er så heldig at have både en udstanser til cirkler og trekanter-så slap jeg for at klippe figurerne med saksen :-) Teksten er lavet med DYMO, nogle i hånden og andre med stempler.
Tænk sig, at jeg i år er helt på forkant med julekortene, med disse i bunken, er der nu kun 8 more to go...

Hav en dejlig lørdag...- jeg skal holde babyshower for en god veninde-så billeder følger imorgen:-)

11. nov. 2011

Krøllet men flot...

Et genbrugsfund fra den lokale butik var liiige hvad jeg stod og manglede, for en god veninde har termin først i december, elsker retro og brun, så mon ikke dette sæt skal forvandles til en gave til bebsemanden :-)


God fredag til Jer alle...

10. nov. 2011

Første (spare-) skridt...

Børnene stod idag op kl. 5.20, så da vi var færdige med morgenmaden gik vi igang med at lave julekort til familie og venner.
I år holder vi spare-jul, da pengekassen ikke er så fyldt , som vi kunne ønske - så udfordringen i år bliver at være kreativ med det vi har i forvejen:-) Heldigvis har jeg en del papirrester, og de blev her til morgen klippet i strimler og klistret på karton, og blev til disse fine juletræer...



Det viste sig at være en helt perfekt aktivitet for Ida, som hjalp med at klippe strimler og komme lim på :-) Nu mangler der bare et glædelig jul på forsiden, og så må de lægges lidt til side, til vi runder december hvor de skal skrives og afleveres ( for Post Danmark er AAALT for dyr).

Jeg synes det er både dejligt at give og modtage julekort, og i år skal vi sende ca. 20 julekort afsted. Jeg er ikke vild med med masseproduktion, så de 4 kort der er blevet lavet her til morgen, bliver de eneste med denne fremgangsmåde, og så må vi se hvordan de sidste 16 kommer til at se ud:-)

Hav en dejlig torsdag... 

8. nov. 2011

Vanvittig flittig...

og enormt gavmild er June med bloggen Vanflittig! Hun manglede en aftager til en testmodel, og jeg meldte mig (Oskar) straks :-) Vi var flere om budet, men jeg blev den heldige, og jeg er så taknemmelig og glad for hendes store gavmildhed. Vesten er superlækker og blød, og de orange detaljer er simpelthen så seje!


Vesten og andre af Junes fine hjemmesyede ting finder du bl.a. på Roskilde Julemarked.

Jeg har nu endelig fundet ud af, hvad der den sidste halvanden måned har plaget mig (og min familie): en gang kold lungebetændelse med efterfølgende svær astma! SÅ nu har jeg indkøbt medicin i alle afskygninger og skulle derfor snart være tilbage for fuld skrue:-)

God tirsdag til jer alle...

30. okt. 2011

Hallohviiiin...

I eftermiddags var jeg medarrangør af et Halloween arrangement for børnene i den afdeling vi bor i. Der blev skåret en masse græskar, ristet græskarkerner tilsat groft salt, bagt snobrød, sludret og hygget...







Nu står den på søndagshygge i sofaen med nachos-mums!

Hav en dejlig aften...