23. jan. 2011

Jubii, jubii, jubii!!!


Så kom awarden sørme også min vej :-) Tusind tak Mejse, det er første gang at jeg modtager en award,og derfor er jeg da noget beæret!
Jeg har fulgt awarden på dens vej gennem Blogland og bliver som altid fornøjet over den ros og opmærksomhed som bloggere giver hinanden. Synes at det siger meget om de folk der gemmer sig bag blogtitler og navne :-)
Reglerne for modtagelse af awarden er:
1.Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig prisen.
2. Del 8 ting om mig selv.
3.Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har fået kendskab til.
4. Kontakte de bloggere, og fortælle dem om deres priser. 

Jeg kender ikke nogle andre bloggere privat, så der kommer nok nogle oplysninger frem her, som de fleste af Jer  ikke vidste om mig. 

8 ting om mig...

1. Mit rigtige navn er Anne-Sophie, og er et resultat af mine forældres kompromis. Min far synes jeg skulle hedde Anne, og min mor synes jeg skulle hedde Sophie (efter hendes yndlingsbutik i Århus...)

2. Jeg er et rodehoved, og befinder mig ok med det. Er blevet bedre med årene, men kan da godt her afsløre, at det på et tidspunkt var på grænsen til det ulækre. Fandt f.eks en dag for nogle år tilbage en madpakke under sengen, som var blevet til jord... Så ja, den havde været igennem samtlige kemiske processer før jeg fandt den!

3. Jeg kan hverken strikke eller hækle. Har forsøgt mig med begge dele, men min kære mor opgav at lære mig det, da strikkepindene fløj gennem stuen i frustration...

4. Har kæmpe fødder!

5. Kun laver mad højst 2 gange om ugen.( Ellers er det manden der kokkererer...)

6. Er meget utaknemmelig når manden kommer hjem med langstilkede roser (skyldes simpelthen at jeg får dem for tit, synes at de stikker, ikke gider sætte dem i vaser, skifte vandet samt smide dem ud når de er visne...).

7. Har tidligere spillet basketball på højt niveau, og tog derfor 4 år om at færdiggøre gymnasiet (Team Danmark-linje).

8. Hader billeder af mig selv (-derfor ingen af dem på bloggen...)
Ifølge reglerne skulle jeg nu sende den videre til 8 nyopdagede bloggere, men mener bestemt at alle dem jeg følger allerede har modtaget den, så jeg lader den ligge...

Endnu engang tak til Mejse fordi hun tænkte på mig, da blogawarden skulle gives videre:-) Husk at smutte forbi hende, for hun har den mest fantastiske blog, som jeg dagligt besøger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en kommentar så jeg kan se, at du har været her...