10. jan. 2011

Tænke. tænke, tænke...


Jeg tænker og tænker, for hvor skal den nye wallsticker hænge?! Efter debat hele weekenden, har jeg nu fået lov til at bestemme, jubiiI!-eller hvad? Synes det er en svær beslutning, for der er flere ting at tage i betragtning - den skal passe på væggen, dvs. ikke for tæt på andre ting, da det så bliver for rodet. Den skal hænge, så små pilfingre ikke kan pille den ned igen foreløbig og sidst men ikke mindst skal den hænge på en væg, hvor der ikke er nogen revner, og det er næsten det sværeste, for der er desværre en del sætningsskader i huset hvor vi bor... Jeg diskuterer stadig med mig selv, og lige nu hælder jeg til at den får en plads i køkkenet ved spisepladsen. Meeen det kan nå at ændre sig mange gange indtil på onsdag, hvor vi har valgt at der er deadline!
Fuglen, som var med i æsken er dog blevet sat op - lige over uret i køkkenet. Den placering har vist sig at være genial, for hver gang man kigger på uret (som er det eneste i huset) bliver man overrasket over, at den sidder der, og det bringer et lille smil frem...

Håber at også andre får smilene frem på en lidt kedelig og grå mandag...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig en kommentar så jeg kan se, at du har været her...