30/07/2011

30 day Photo Challenge...

En af dem jeg følger på Pinterest opfordrer her til, at deltage i en fotoudfordring, hvor man hver dag tager et billede af netop disse ting:

Sjov udfordring, som jeg hermed tager op... Måske du også har lyst til at være med?!

God lørdag aften til alle der kigger forbi...

27/07/2011

Masking tape über alles...

-hvis det altså stod til mig...



Jeg benyttede mig liiige af, at manden tog en middagslur med børnene og tapede vinduerne i stuen til med masking tape:-) Nu må vi se om han piller det af med det samme, eller om han overhovedet bemærker det?!

Jeg kan desværre ikke hænge uroer i vores vinduer, og vi har heller ingen vindueskarme i huset, så masking tape stickers er jo som skabt til vinduespynt herhjemme!

Tjek forresten lige hvad Malene med bloggen KreaKriller fik ud af min DIY!!!

God onsdag! 

26/07/2011

Ny pude med en lille detalje...

I sidste uge havde jeg sammen med min gode krea-veninde en dag herhjemme uden mand og børn. Planen var, at der skulle hygges, snakkes og sidst men ikke mindst skulle vi udføre nogle af de idéer, vi længe har haft.

Jeg har for lang tid siden købt noget stof til en pude, og nu fik jeg så tiden til at få den syet færdig...



Jeg havde besluttet mig for, at der skulle en lille detalje på, og havde bl.a. overvejet knapper, men da Gitte foreslog at brodere var jeg ikke i tvivl-det måtte prøves af! Synes det er blevet fint, men fortryder lidt at det ikke blev længere inde på puden jeg fk broderet, for så ville det have været mere tydeligt...


Puden var faktisk det eneste jeg nåede, for vi havde kun een symaskine. Gitte fik lavet det fedeste etui til sin mobil- i skind -jubii!!! Den blev så fin:-)
Vi skal da helt sikkert have en kreadag igen, for det var skisme hyggeligt!

God tirsdag...

25/07/2011

Fødselsdagsinvitationer med masking tape...

Invitationerne til Oskars fødselsdag blev resultatet af mit forsøg ud i masking tape stickers ( se min DIY her). Da jeg skulle lave 12 invitationer, besluttede jeg mig for at lave dem forskellige, for jeg ved med mig selv, at når jeg har lavet et par stykker, mister jeg gejsten og så bliver det til ren produktion...

De første invitationer blev med et fint slips på...


De næste blev med 1 fødselsdagslys...


Og de sidste blev med elefanter på...


Jeg er godt tilfreds med resultatet, især fordi jeg ikke gik kold i processen:-) Er jeg mon den eneste der helst vil videre til næste projekt, når der ikke er mere udfordring i det man er i gang med?!

Nåh, tilbage til en kold og grå mandag, som står på råhygge med børnene indendøre, da manden er tilbage på job igen...

God mandag til alle der kigger forbi!

24/07/2011

DIY /// Masking tape stickers...

Jeg har (igen) været igang med fødselsdagsinvitationer, for nu nærmer Oskars fødselsdag sig...
Jeg har netop erhvervet mig et par nye ruller masking tape, så de er nu blevet taget i brug, og indtil videre ser nogle af kortene derfor således ud...


Jeg synes, at det giver en superfed effekt med de forskellige typer tape, og det er enkelt at udføre, så her kommer en hurtig DIY (-beklager billedkvaliteten, men klokken var 5.30, så solen stod ikke ligefrem på sit højeste!)... 

Først tegnes skabelonen op på et stykke papir... 


Herefter lægges tapen henover...



Når skabelonen er helt dækket ser det således ud...


Jeg lavede også en model med et lille slips, den så sådan ud...


Herefter klippes skabelonen ud-og voila...


Da elefanten skulle sættes på et mørkt stykke karton, valgte jeg at lime papirstykket med masking tape fast på kartonet. Men man kan også trække tapen af papiret og sætte det fast hvor man nu end ønsker det. (Havde jeg gjort dette, var resultatet blevet et helt andet, da den mørke farve ville kunne ses gennem tapen... )Hvis man planlægger at bruge tapen uden papiret under, vil jeg som her anbefale at bruge bagepapir.


Jeg håber at denne korte DIY var til at forstå?! -ellers så skriv gerne konstruktiv kritik i kommentarfeltet :-)

Nu mangler jeg bare et få færdiggjort kortene med lidt pynt og skrift, og så er de klar til afsendelse...

Rigtig god søndag til Jer alle...

21/07/2011

Back for good + Award...

Så er familien og jeg hjemme fra en spontan sommerhustur i Ebeltoft... Vi havde det dejligste vejr, så vi fik grillet, lavet snobrød over bål, bygget huler og fanget spandevis af små frøer (som blev sat fri igen!):-)
På mandag skal manden tilbage på arbejde, mens børnene og jeg napper en uges ferie mere...

Mens jeg har været offline har jeg sørme fået en award af Linsens Projekter! Jeg har dog ikke helt fundet ud af hvorfor jeg har modtaget den-udover at jeg opfylder kriteriet om at have under 100 faste læsere... Men jeg takker for opmærksomheden og leger selvfølgelig med:-)

Med awarden følger 5 spørgsmål som skal besvares-og de kommer her...

Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Flere af mine veninder ville gerne se billeder af de kreative ting jeg lavede, og jeg lagde dem derfor ofte op på Facebook. Jeg kunne så hurtigt fornemme, at det ligesom ikke var det mine Facebook venner ville følge med i :-) så jeg besluttede mig for at oprette en blog. Det har så siden vist sig, at flere familiemedlemmer synes det er hyggeligt at læse om de ting jeg laver med mine børn osv., så det er jo bare endnu et + ...

Hvilke blogs følger jeg?
Uha, jeg følger rigtig mange!!! Flest krea blogs, fordi jeg elsker at blive inspireret af andre kreative mennesker. Jeg følger også nogle interiørblogs -igen for at få inspiration og fordi jeg elsker at få lov at kigge ind i andres super velindrettede hjem... Og toppen af poppen er, når jeg finder en blog der tilbyder lidt af det hele OG hvor kvinden bag er supergod til at fotografere!

Favoritfarver?
Lilla og blå - og gerne i alle afskygninger..

Favoritfilm?
Efter nogle år hvor jeg har haft små (læs:vågne) børn, er jeg helt bagud hvad angår nye storfilm... Men film som hele familien kan mødes om, er et hit herhjemme, og det er i vores tilfælde SHREK...

Hvilke lande vil jeg gerne besøge?
Jeg vil rigtig gerne til USA når børnene bliver større, og ellers er jeg faktisk ret vild med lille Europa. Men... SU´en skal lige overståes før vi kommer dertil :-)

Awarden skal gives videre, og jeg vil give den videre til 3 af mine veninder, som ligesom jeg er forholdsvis nye i Blogland, men som hver især er skønne piger, med spændende, kreative og inspirerende ting på hjerte... (jeg ved jeg egentlig skal give den videre til 5, men jeg tror den har været omkring alle på min blogroll?!)

Gitte med bloggen Gaasegang
Lærke med bloggen Puslers Puslerier
Marianne med bloggen HausfrauBlau

Hav en dejlig torsdag aften...


16/07/2011

Ferietid er rouladetid...

Her holdes der stadig ferie:-)  Idag får vi besøg af nogle gode venner, så jeg har netop bagt en roulade til eftermiddagskaffen...


Nu er rouladen anrettet på et arvet glasfad fra min farmor, og så skal der selvfølgelig serveres flødeskum til!

Opskriften er enkel:

125g sukker piskes med 3 æg. Herefter røres (forsigtigt)  2 tsk vaniliesukker, 1½ tsk bagepulver og 90 g kartoffelmel i. Dejen fordeles på en bageplade og bages i ca. 10 minutter ved 200 grader.
Bagefter er det bare at vende den bagte roulade ud på et andet stykke bagepapir med sukker, fordele det lækre syltetøj ovenpå og rulle...

MUMS! Dette var  mit første forsøg-men bestemt ikke det sidste!!!

Lørdagshilsner fra mig til dig...

10/07/2011

Løkken er lykken...

Så er vi hjemme igen efter en dejlig uge i Løkken! Vi har virkelig nydt vores sommerhusferie, som har budt på masser af hygge med gode venner og legekammerater, dejligt vejr og gode oplevelser...

Selvfølglig blev der også tid til et lille smut til Hjørring, og her fandt jeg bl.a. følgende i byens genbrugsbutikker :-) De søde genbrugsdamer var meget behjælpelige, og vi fandt ved fælles hjælp frem til følgende... 

Et fantastisk forklæde, som desværre er for stort til Ida, så det ryger på Trendsales- hvis ikke andre er interesserede??


Sødt betræk...

Mere sødt betræk...


fint et sæt sengetøj, der nærmest ikke er brugt?! 


Puha, jamen der var så meget fint betræk:-)

 Et rigtig fint tryk på et lidt grovere pudebetræk...


Selv om jeg ikke er så vild med rød, kom denne runde dug alligevel også med hjem (- nogen der ved om det er Sødahl?)...


Og sidst men ikke mindst et dejlig blødt vattæppe, som Ida allerede har taget til sig og nu bruger til sin hule:-)

Nu vaskes der tøj fra sommerhusturen -og til mandens store frustration - også genbrugsvarer! Godt at der er Tour i fjerneren, så han har andet at gå op i (-;

God søndag til Jer alle...


03/07/2011

Nu klar til ferie...

Igår ankom denne skønne pakke fra Anne / Apfelstrudel...



Og indeni var dette lækre etui til min nye iPhone...


Ja, selv Oskar var vild efter at få fingre i den nye sag...



Jeg synes liberty stof er noget af det lækreste, og dette er bestemt en af favoritterne! Det var helt perfekt at Anne nåede at sy og afsende den, så jeg kunne få den med i sommerhus. Vi drager nemlig afsted mod Løkken imorgen, så jeg er først tilbage på bloggen om 1 uge:-)

God uge 27 til alle der kigger forbi...

02/07/2011

Mintgrøn...

Julia opfordrer til at vise mintgrønne glimt fra hjemmet frem, så here goes...

Oskars legetøjskasse i stuen...


Sættekassse på Oskars værelse...


Opslagstavle til smykker...(som endnu ikke er hængt op-hrmmm!)


Idas karlekammerseng...


Min dejlige læselampe...



Fars dags gaven...

IKEA ramme...


Jeg er vild med denne farve, og synes den kan mikses med pasteller til et roligt udtryk og samtidig sættes sammen med pang-farver til et mere "børnet" udtryk...

God weekend!

01/07/2011

Masking tape...

Ligesom Rakel (Bare Wunderbar), er jeg også helt vild med at jonglere med masking tape! Se bare her, hvad der bl.a. indtil videre er at finde hos os...

Tape på fronterne af en ellers lidt kedelig IKEA bogkasse...


Tern på badeværelsesspejlet...


Flagranke i et lille matteret vindue i gangen... 


Men -jeg er slet ikke færdig med at lege med tape, så jeg håber da at vinde give away´en hos Bare Wunderbar, hvor præmien er masking tape fra Butik NØ!!! Så kan jeg nemlig få udvidet samlingen, for det er ikke helt billigt at være vild med tape;-)

God weekend!

Regnvejrshygge...

på badeværelset :-)


På hylden på gæstetoilettet står nu dette regnvejrsbillede, som blev resultatet af nogle de indtryk jeg fik igår aftes, da jeg var på mit daglige besøg på Pinterest mens regnen trommede på ruderne Der er et link til min Pinterestprofil i sidebaren... 


Isbjørnene har min søster taget med hjem til Ida fra Grønland, og jeg synes egentlig de passer perfekt på gæstetoilettet, for der er ingen varmekilder, så der er altid iskoldt:-)

Hav en dejlig fredag :-)