31. dec. 2012

Godt nytår...

Jeg titter blot indenom bloggen for at ønske Jer alle et godt nytår! Juledagene fløj afsted for vores vedkommende, så nytårsaftensdag kom sådan lidt BUM for os. Men vi er klar, og vi får besøg af dejlige venner med skønne børn og min søde søster, så jeg ved, at det bliver en helt og aldeles hyggelig aften og nat!




2012 er et af de år, som jeg nok ikke ser tilbage på med den helt store glæde, for det var et år præget af specialeskrivning, herunder konstant dårlig samvittighed overfor både opgave, mand, børn, familie og venner.
Nu kommer 2013, og det betyder blandt andet opstart af nyt job for mit vedkommende, så jeg er igang fra 2.januar- men det er nu heller ikke så skidt...

Rigtig godt nytår til alle Jer der kiggede forbi!

Fie

22. dec. 2012

Glædelig Jul...

Kl. 10 i formiddags fik sidste familiemedlem juleferie, så nu mangler vi bare at jeg kommer af med influenzaen og de kraftige astmaanfald, som i den forgangne uge betød, at min mor måtte træde til, og hjælpe med at aflevere og hente børn... MEN jeg er sikker på, at julefreden nok skal indfinde sig inden de store juledage :-)
Igår modtog jeg en lille pakke med de fineste ornamenter og en rulle julet masking tape. Pakken var fra Heidi - som tak for nogle glansbilleder, som jeg sendte til hende for noget tid siden. Tak:-)


Imorgen går turen til Ebeltoft, hvor vi skal hygge med min far, og mandag skal vi hjem til min mor og fejre juleaften. Dagene mellem jul og nytår kommer til at gå med julefrokoster og legeaftaler med Idas veninder fra børnehaven. Nytårsaften skal holdes herhjemme sammen med Gitte, hendes søde mand og deres dejlige børn. Men forhåbentlig når jeg ind forbi bloggen inden da...

Glædelig Jul til alle der kigger forbi!

Fie

12. dec. 2012

Julehygge...

Da jeg havde afleveret specialet, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det skulle fejres med min dejlige kreaklub... Derfor arrangerede jeg hurtigt en aften -igår, hvor vi kunne mødes og hygge inden jul. Der blev sludret, spist hjemmelavede æbleskiver og guffet julegodter til klokken blev 01.30!! Og det var superhyggeligt som altid...




De havde alle lidt godter og drikkevarer med til at forsøde julehyggen med. Herudover havde Marie lækre sprøde tulipaner med og Gitte medbragte en "genbrugs-gave" i form af de sødeste juledamer og en Sonja platte. Simpelthen så skønne ting, som jeg nyder at sidde i sofaen og kigge på- TAK...

Fie

10. dec. 2012

Ready for 2013...

Slut, prut finale- ikke mere speciale!! 
I tirsdags afleverede jeg speciale, og siden da har jeg gået lidt i ring om alle de kreative projekter der lå og ventede på, at min samvittighed gav mig lov til at gå igang... Men al kreativitet har forladt kroppen, jeg sover som en sten om natten, napper en middagslur om dagen, og om aftenen læser jeg om Mr. Grey :-) Men mon ikke lysten til at være kreativ vender tilbage, når jeg har fået sovet ud efter en sej slutspurt med specialet?!
I sidste uge fik jeg job!-jeg vender tilbage til min "felt" som pædagog, og jeg glæder mig super meget til at komme ud blandt mennesker igen, og bruge min faglighed og forhåbentlig også de teoretiske perspektiver jeg har tilegnet mig gennem studiet til pædagogisk antropolog.
For at fejre nyt job og afleveret speciale tillod jeg mig at købe en 2013 kalender. Jeg synes også, at det er rart at kunne skrive aftaler ind i familiekalenderen allerede nu...



Kalenderen er købt her, og jeg har indtil videre pyntet "januar" med en mejse og lidt vintercirkler?!
Opslagstavlen har fået frisk betræk- men må vist gøres om igen, for det er blevet lidt for løst....

Hav en god uge alle Jer derude...

Fie

9. dec. 2012

Vinder af Give Away

Tak for Jeres deltagelse i min fødselsdags Give Away! Vinderen er fundet, og blev kommentar nr.13, som er en af mine søde kreaklub-veninder Anna / Fantelastika...





Tillykke Anna, jeg sender en julepakke din vej imorgen!

God søndag aften til alle der kiggede forbi...


Fie

4. dec. 2012

Nyerhvervelser af den kreative slags...

Jeg har gjort mig en del gode byttehandler og køb den seneste tid. Nogle af dem er til julegaver, så de forbliver hemmelige lidt endnu, men her kommer billeder af dem, som jeg kan afsløre...






Super fine ophæng fra HANG Arounds.dk købt på julemarked på Trapholt

# Lækre juletræer i skind med nitter lavet af Mille med bloggen Helt og Aldeles

# Den sejeste hæklede tinsoldat fra Marie med bloggen Luft Under Vingerne


Jeg bliver glad ved kreativ pynt, og som I kan regne ud, værdsætter jeg alt hvad der kan hænge, for jeg har ingen vindueskarme (som i INGEN)...

Husk at deltage i min fejrings Give Away som løber frem til søndag :-)

God tirsdag til Jer alle!

Fie

3. dec. 2012

Blogfejring - Give Away...

Idag har jeg blogget i 2 år. Tiden er fløjet afsted, og jeg er stadig meget taknemmelig for hver og én der følger med!
Lige som sidste år, vil jeg gerne fejre dagen med at udlodde nogle hjemmelavede julesager ...




Jeg har udvalgt nogle ting, som symboliserer mine "kreative perioder", så derfor er præmierne:

# En papirsfugl, som også var en del af præmien sidste år
   Juleophæng med træring og keramikperle

# Hjerter i retrostof

# Hæklede juletræer med neonkant og træperle i toppen

Hvad der kommer til at fylde bloggen det næste års tid er jeg selv meget spændt på. Min tid som studerende slutter inden året er omme (Jubiii!!!), så jeg er tilbage i "felten" som pædagog og ser meget frem til, hvad det end bringer af udfordringer. 
Jeg er slet, slet ikke færdig med mit store hækle-eventyr, så det kommer med garanti på bloggen i 2013, men jeg har samtidig lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer som fx broderi og stoftryk... Vi må se:-)

Har du lyst til at deltage i denne fejrings Give Away, så læg en kommentar under dette indlæg inden søndag den 9.december kl. 20.00, hvor jeg trækker en vinder. Husk at skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder...

Held og lykke
Fie


2. dec. 2012

De sidste par uger i glimt...

De sidste par uger er fløjet afsted - her er de glimt jeg nåede at fange... 











# Hårspændesky til Ida
# Besøg i SMUKSAK - en butik smækfyldt med fine hjemmelavede ting      og sager
# Hæklede juletræer med neon og træperle
# Hæklede gifttags med filt
# Papirranker
# Papirranker linet op og klar til julemarked
# Julemarked med Christina, Marianne og Marie
# Adventsgaver til min mor og søster
# Julemarked på Trapholt 
# En af favoritterne på juleplatte fundet i genbrug

Intet tyder på, at de kommende uger bliver mindre travle, men heldigvis fyldes dagene op med masser af dejlig julehygge

God søndag!

Fie

21. nov. 2012

Arkiteksskolens julemarked 2012...

Jeg viderebringer hermed en invitation til Arkitektskolens julemarked...



"Jeg glæder mig i denne tid,nu falder julesneen hvid,så ved jeg julemarkedet kommer."

Kom til:

A R K I T E T K S K O L E N S   J U L E M A R K E D
lørdag d. 8. dec. kl. 11-17
Søndag d. 9. dec. kl. 11-17
Udstillingsbygningen,
- fri entré


Kom og fyld dine store lommer med de arkitektstuderendes eget design, og nyd et glas glögg og et par æbleskiver i caféen, mens vores eget julekor sørger for at du ikke kan undgå at komme i julestemningen. 

Følg med på begivenheden på Facebook, og inviter dine venner og familie.http://www.facebook.com/events/407498959316793/

Spred budskabet,
Vi glæder os til at se dig!!

Med bjældende klang,

Julekomiteen
<3 <3 <3<3 <3 <3<3 <3 <3<3 <3 <3<3 <3 <3<3 <3 <3<3 <3 <3<3 <3 <3<3 

19. nov. 2012

This and that...

Dagene flyver afsted med alt og ingenting, her er et par (instagram)billeder fra sidste uge...








# Forsøg på at kreere en julekugle med stjernestrimler, perler og tråd
# På besøg hos min moster og onkels gård
# Lakseforret og fine servietter:-)
# Pulled pork med tilbehør
# Pakker til dåbsbarnet Freja - fin børnebøjle til den første kjole og 
# Den sødeste ugle syet af Karina/UglemorsVerden.
# Ny skjorte fra Carmakoma

Den kommende uge står på 4(!) eftermiddags/aftenmøder i børnenes institution, og i weekenden går turen til København for at fejre min onkel... SÅ måske bliver der lidt stille på bloggen den kommende tid. Meeen du kan følge mig på Instagram - der er daglig aktivitet:-)

Fie

14. nov. 2012

Jxx...

Jeg har fået forbud mod at finde juletingene frem før 1.søndag i advent, for manden min synes det er ALT for tidligt...Mit hoved er ved at boble over af juleprojekter, men måske er det meget godt med vores lille regel, for lige nu skal fokus være på at få specialet skrevet færdigt!
Meeen, jeg kunne altså ikke gå forbi disse 2 søde fugle i genneren - til kun 1 kr.


Igår - eller nærmere idag kl. 02.15 da jeg var færdig med dagens specialeskrivning, gav jeg mig selv lov til at surfe lidt på Pinterest, og faldt over denne idé, som jeg straks måtte afprøve.



Da det jo ikke er tilladt at jule herhjemme endnu, tør jeg kun at vise den ene side af glasset frem:-)

Det er lige noget for mig med et 5 minutters kreaprojekt - jeg fandt et glas i skabet, krydsede "GOD XXX" af på et stykke krydspapir, klistrede det på indersiden af glasset og satte derefter krydser med en porcelænstusch. VOILA
Jeg synes, at det er en rigtig fin idé til værtindegaver - og så skal der selvfølgelig lidt juleguf i:-)

Dejlig dag til alle Jer der kigger forbi...

Fie

9. nov. 2012

DIY /// Hæklet prinsessekrone

Jeg har hæklet en prinsessekrone til Ida. Opskriften gik jeg igang med for en uges tid siden, fordi hun efterspurgte en hæklet prinsessekjole (!). Kronen blev kompromiset:-)




Du kan eventuelt måle prinsessens hoved, og tilpasse opskriften derefter - bare husk at det skal være deleligt med 6 +1. Jeg hæklede det i en rest akrylgarn på pind 4½.

Opskrift:

Slå 73 lm op, saml med 1 km
Hækl 73fm, saml med 1 km
Herefter 2lm, 72stm, saml m 1 km
2 lm, 72stm, saml med 1 km.
73 fm

Til takkerne på kronen hækles:
*I 2.maske fra nålen hækles 2 stm, 1 dstm, 2stm. 1 km i 2 m fra nålen*
Gentag fra * til * hele vejen rundt, og afslut med 1 km.

Da kronen var færdig fandt Ida sine perler frem, og vi fik  pyntet den i rigtig prinsessestil...

Fie

6. nov. 2012

DIY /// Etui til hæklenåle

Jeg har på opfordring ( af blandt andre Line) forsøgt at lave en hækleopskrift på det hæklede etui til hæklenåle, som jeg viste i et tidligere indlæg. Den er supernem og hurtig at lave, men løste mit problem med hæklenåle som aldrig lå, hvor jeg troede jeg havde lagt dem...
Det er min første opskrift, så bær lige over med mig, hvis der er er noget der ikke er tydeligt, og læg gerne en kommentar herom:-)



Etuiet er hæklet i bomuldsgarn fra Søstrene Grene, og med hæklenål nr. 3.

Slå 12 lm op, vend med 1 lm
Hækl 12 fm, vend med 1 lm
Fortsæt med fastmasker indtil du har i alt 78 rækker fastmasker
Herefter 5 fm, 5 lm, stik i 3.m, 5 fm, vend med 1 lm.
Hækl fm hen over knaphullet. Hæft.



Nu har du selve stykket. Fold bunden op, så det passer med, at du kan have dine nåle i.  Start i bunden, som vist på billedet nedenfor.



Hækl fastmasker hele vejen rundt i kanten, til du er tilbage hvor du startede. Hæft ender og påsy en fin knap:-)

God fornøjelse, og læg gerne en kommentar hvis du forsøger dig med dette lille projekt...

Fie

5. nov. 2012

Fødselsdagsgaver...



I sidste uge var jeg til hele 3 fødselsdage- Karolines, min søsters og fødselsdag i børnenes institution.
Min søster havde fødselsdag i weekenden, og hun fik et par  hæklede grydelapper, som desværre har taget mig alt for lang tid at færdiggøre. Taget krævede at man skulle tæller masker, og der gik det galt- jeg hader at tælle masker... Det endte derfor med, at jeg freestylede, og resultatet blev godkendt:-) DIY på grydelapperne kan du finde hos Tusindfryd.
Flagranken blev lyn-syet til fødselsdagen i børnenes institution og vakte stor glæde:-) Jeg har fået inspiration til flagranken hos Betine (I hælene på en nullergøj).

Denne uge byder ikke på flere fødseldage, men jeg har klippet en ordentlig stak retrostof op til flere flagranker, så jeg håber, at der bliver tid (og samvittighed) til at få syet dem færdige...

Fie

Fødselsdag hos Karolines Køkken...

I lørdags var jeg inviteret til fødselsdag hos Karolines Køkken, som fyldte 50 år. Jeg var inviteret sammen med en flok andre bloggere, og det blev en skøn dag, med masser af snik snak og og hygge...
Da vi ankom til Karolines Køkken, som idag hører under Arla, var der dækket op med rødternede duge, og Karoline pigerne havde bagt lækre boller og kage. 
Herefter blev vi budt velkommen og lovet en aften, hvor vi rigtig skulle forkæles - og det blev vi :-) Eftermiddagen og aftenen bød på lækker mad og drikke fra Karolines Køkken krydret med oplæg om Karolines Køkken set i et kulturhistorisk perspektiv samt et oplæg om mad i fremtiden. Sidstnævnte oplæg blev holdt af Birthe Linddal, som er sociolog og fremtidsforsker, og hendes oplæg var virkelig interessant...
Med mig hjem kom en goodiebag fyldt med mejeriprodukter fra Karolines Køkken, kogebøger og fine tryk - meget overvældende!
Her en række billeder (taget med iPhone) fra fødselsdagen...









Fie

2. nov. 2012

Jul og kaniner i Bytte Bixen...

Jeg er (stadig) ved at rydde op i det stof jeg har liggende, og har i den forbindelse opdateret Byttebixen med et stykke fint julestof som det jeg har brugt på denne pude...



Ud over dette stof, har jeg også en fin rød hjerteformet dækkerserviet fra Sødahl, som jeg endnu ikke har fået taget billede af.


(SOLGT)

Dette fine gardinstof er nu også at finde i Bytte Bixen...

Skriv en mail, hvis noget har interesse...

Fie