30. maj 2012

Vil du dele din bedste, sunde opskrift?

h



Frem til fredag den 1.juni kører McDonalds en konkurrence, hvor du for at deltage skal klikke dig ind her og dele netop din bedste, sunde opskrift på et familiemåltid. En diætist udvælger de bedste opskrifter for at samle dem i en opskriftsbog. Alle der deltager er med i lodtrækningen om gavekort til irmatorvet.dk på 500,-.
Jeg spurgte Ida hvad hun gerne ville spise til aften, for at få en idé om, hvilket måltid jeg ville dele. Men  jeg måtte bede om en ommer, da hendes første svar var jordbærrene fra haven -de er jo som sådan ikke et måltid, og de er jo desværre heller ikke spiseklar endnu... Hernæst spurgte hun lillebror, om det så ikke skulle være den med kål (!), han nikkede og vi fandt sammen frem til, hvilken ret hun mente.

Opskriften kommer her:

Nudelret med koteletter, spidskål og honning (2 voksne og 2 børn):

450 g nakkekoteletter
1 peberfrugt
1 spsk rapsolie
4 spsk sojasauce
saft af ½ citron
1 spsk majsstivelse
2 spsk honning
2 spsk revet ingefær
200 g fuldkornsnudler
1 spidskål
4 forårsløg

Skær nakkekoteletterne i tykke strimler og skær peberfrugten i mindre tern. Varm olien op på en pande og steg kød og peberfrugt i 4 minutter under omrøring.

Bland soja og citronsaft  og opløs majsstivelsen heri. Hæld blandingen over kødet og peberfrugten og tilsæt samtidig honning og ingefær. Det hele koges op under omrøring.

Skær spidskålen i 8 både. Nudler og spidskål kommes i en stor gryde kogende, letsaltet vand og koges i 3 minutter. Hæld nudler og kål i en sigte og lad dem dryppe af. Anret nudler og spidskål på et fad og fordel kød, grøntsager og sauce over nudlerne. Drys med forårsløg og server straks.

Dette måltid er et kæmpehit herhjemme, jeg tror det er fordi at retten smager af så meget:-)

Vil du dele din bedste, sunde opskrift så klik hér...

Dette indlæg er skrevet på opfordring fra McDonalds, men jeg synes at idéen bag at samle en masse sunde opskrifter til børnefamilier er god, så jeg deler glædeligt konkurrence-tippet med Jer andre:-)

4 kommentarer:

  1. Uhm, det lyder vildt lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du MÅ prøve den:-) Måske du vil dele en god opskrift?!

      Slet
  2. Tak for god inspiration, det kan ALTID bruges!
    - må da også kigge på de andre bidrag :)

    SvarSlet
  3. Mums det lyder som en lækker ret der klart skal afprøves :)

    SvarSlet

Skriv endelig en kommentar så jeg kan se, at du har været her...