30/03/2012

H A P P Y E A S T E R




En HAPPY EASTER guirlande er kommet op i køkkenet. Den er hentet fra den tyske blog Titatoni. Jeg synes den er fin med sit "stoflook" og røde korsstingsbogstaver. Jeg har limet vimplerne fast på en gul snor. Jeg er sikker på, at Ida og Oskar synes det er lidt hyggeligt med pynt over spisebordet. 

"Karsekaninen" på bordet har Ida lavet i børnehaven, selvfølgelig inspireret af hende her...

God weekend til alle Jer der kigger forbi...

29/03/2012

Værtindegaver til påskefrokosten...

Jeg har haft gang i maskingtapen og har lavet nogle æg, der er ikke er alt for påskede. Jeg har nemlig erstattet den påskegule med neon i stedet(på billedet ser de faktisk helt pastelgule ud?!)...


Nogle af dem blev lidt skæve, og de har endnu ikke fået snor i :-) De er supernemme at lave (se evt. min tidligere DIY her), og er en sød idé at medbringe til værtinden de kommende påskefrokoster...

Hvis man er rigtig kreativ med tapen, kunne man jo lave et træ som dette...




Billedet er fra denne hollandske blog.

Hav en dejlig torsdag!

26/03/2012

Fjollerier...

Det er manden min, der står bag mit blognavn- selvfølgelig med et smil på læben... De seneste fjollerier, er bl.a. denne madpakkepose...



Samt dette billede lavet af små rester af Rie Elise Larsen papir. Det skal foræres væk i denne uge til en god og farverig veninde ;-)



Her i weekenden har den udover lidt fjollerier stået på teaterforestilling, tur til Aarhus, besøg hos legekammerater, fødselsdagsgæster og sol :-)

God mandag til alle Jer der kigger forbi...

23/03/2012

Dukketeater...

Faldt forleden over dette skønne dukketeater med tilhørende dukker i genbrugsen... Nu er det samlet, dukkerne er vasket af og jeg er sikker på, at det bliver et hit hos især Ida :-)






Apropos teater, så er der en gratis teaterforestilling imorgen på Hovedbiblioteket i Aarhus. den hedder Sikke et cirkus! - Ida og mig glæder os allerede... Du kan klikke her og få flere oplysninger

God weekend!

22/03/2012

Freestyler... - NOT

Igår var jeg til kreahygge hos Christina/Smuttis krearier og som forventet blev det en meget hyggelig aften (og nat)... Jeg havde som sædvanligt svært ved at beslutte mig for, hvad jeg ville have med af kreasager, og det endte derfor med, at jeg tog lidt af hvert med og alligevel ikke noget der kunne blive til noget?! SÅ jeg greb hæklenålen, og gik igang...


Nu vil nogle nok tro, at jeg har forsøgt at lave en vimpel a la Klarbæk- men nej, tanken var faktisk en firkantet "øvelap"!!! Men et eller andet er da gået helt galt?! Måske jeg liiige skal øve mig lidt inden næste gang vi skal mødes:-)

Den fine vaffelis-broche på billedet var en gave fra Mille- 1.000 tak og totalt overskudsagtigt:-) Ida har den på i børnehave idag...

Gitte/Gaasegang,Anna/Fantelastika,Mille/Millesrutchebane, Marie/Luft under vingerne, Tanja/Den lille hyggelige og Marianne (uden blog) er også med i kreaklubben, og hold nu op hvor snakken gik, Vi nåede lige præcis at gøre præsentationsrunden færdig inden midnat!

Jeg glæder mig til vi skal ses igen om 1 måned hos Mille- tjek lige hendes inspirerende blog ud- og deltag i hendes første Give Away...

God torsdag til alle der kigger forbi...

19/03/2012

30...

Igår fyldte jeg 30 og derfor havde jeg inviteret gode veninder og familie til brunch. Men med 2 halvsløje feberbørn, som ville sidde på skødet af mig hele dagen, blev der ikke taget fødselsdagsbilleder. Derfor får i nu lidt efterbilleder...

# Fin buket fra min søde svigerfamilie- vasen er en gave fra gode venner...


# Forårsindpakning fra min søsters kreative hånd...


# It takes 30 years to bloom...



# Lækre vaser fra min mand og børnene samt gode veninder...


"Skøn æske fra Gitte samt lidt til rynkerne- hrmmm...


# Neglelak i forårsfarver- mums...


En lille blomst i vase... (Jeg nåede desværre ikke at fotografere de skønne vintergækker!)



Det var en skøn dag- og mine 2 dejlige børn klarede dagens mange gæster og ståhej rigtig pænt! Min elskede mand stod for madlavningen og min søster og mor havde bagt lækkert  brød og kage. Tak for det:-)

God mandag til alle der kigger forbi...

11/03/2012

Hårpynt...

Med hjælp fra min superstrikker (- og hækler) har jeg nu fået lavet lidt hårpynt til Ida. Elastikker og spænder er fra Søstrene Greene og opskrifterne på hjerter og cupcakes er fundet her og her. Vi er på vej til fødselsdag ved børnenes oldemor, og håret er selvfølgelig pyntet med det nye tilbehør:)



God søndag til alle Jer der kigger forbi...- og velkommen til de nye læsere, der er kommet til her på det sidste:) 

09/03/2012

Luxus Bazar...

Imorgen drager jeg afsted med veninder og min kære mand til Luxus Bazar, hvor jeg skal sælge ud af børnenes aflagte tøj, sko og legetøj... Derudover skal jeg også forsøge at sælge lidt af de ting, som jeg nævnte i dette indlæg. Vi plejer at sælge det meste af vores medbragte tøj denne dag (vi har været der i flere år i træk), og det er perfekt i forhold til, at der nu snart skal købes nyt forårstøj til børnene:-)



Er du i nærheden af Herning lørdag den 10.marts, så kig da lige forbi...

God weekend...

08/03/2012

Dyr i rammer...

Jeg har klippet, klistret, dymoet og sat disse (og andre) søde dyr i rammer...





Dyrene skal dels bruges til gaver til kommende dåbsbørn og fødselarer, og resten ryger med på Luxus Bazar på lørdag...



Hav en dejlig solskinsrig torsdag...

04/03/2012

Dagens forårsbuket...


# Dagens forårsbuket fra Ida...


Denne weekend er gået med at pleje lillebror Oskar, som har fået mellemørebetændelse. Heldigvis klarer han det bedre end jeg gjorde, da jeg var ramt... Nu er penicilinen begyndt at virke, feberen er væk og der spises masser af leverpostejsmadder igen:-)


God søndag aften!

03/03/2012

Lagersalg hos GRO...

Igår var jeg på kærestetur til Odense- og selvfølgelig slog vi lige et smut forbi GRO´s lagersalg...




# Lækker, lækker vinterjakke i fløjl med termofoer til Oskar. Den bliver et hit til næste vinter!

# Fløjlbukser x 3 også til næste vinter...

# Lidt blandet til både Ida og Oskar i dejlige lyse farver.(beklager det dårlige billede!)

Jeg har altid købt tøj fra GRO til børnene, og har især været fan af deres bløde bodyer og dejlige fløjlsveste (som der desværre var ganske få af til lagersalget).
Jeg har kun gode erfaringer med dette skønne danske mærke, og jeg er særdeles vil med den lækre kvalitet, komforten og det enkle udtryk :-) Jeg vil klart anbefale at slå et smut forbi lagersalget... Igår og idag er det i Odense, men jeg mener at de også kommer til København og Esbjerg senere på måneden?!- følg eventuelt mere med her.

God weekend...

01/03/2012

...





# Sygesikringsbevis i flittigt brug for tiden, da jeg simpelthen ikke kan slippe af med mellemørebetændelsen...


# Ekstranøglen til vores hus, som skal overdrages til min mor, da hun skal passe børnene herhjemme imorgen, fordi jeg drager til Odense på hyggetur med kæresten- og nåh ja, så nupper vi da også liiige et lagersalg hos GRO Company mens vi alligevel er der...


God torsdag til alle der kigger forbi! 
- og stort tillykke med de 30 til dig Tanja :-)