5. jul. 2015

Fødselsdagsfejring - Ida 7 år

I juni fejrede vi som vanligt Idas fødselsdag med besøg af venner og familie, og som noget noget nyt i år skulle pigerne fra klassen med hjem. Ida ville gerne have Hawaii-tema, og med lidt småindkøb og ved at låne os frem, fik vi bragt den ønskede stemning frem. Vejret kunne godt have været bedre,  da jeg havde planlagt en udendørs 7-års leg... - men lidt omrokering på posterne, og det hele lykkedes meget godt. Inspiration til skattejagten fandt jeg her.
Pga. en brækket storetå havde jeg hidkaldt hjælpere  (min far og søster), og det var skønt med hjælp til det praktiske, så manden og jeg kunne koncentrere os om at være  der for Ida og de 12 gæster :-)


Få dage forinden fik vi ved fælles hjælp kreeret denne pinata. 7-tallet er lavet af pap og pyntet med silkepapir fra Søstrene Grene.






Muffins efter denne opskrift.  Pigerne fra hendes klasse fik til opgave at pynte deres egen i 7 - årslegen... ET HIT!


Hun var glad og taknemmelig for alt omkring fødselsdagsfejringerne - og så er det det hele værd :-)

Nu vil lillebror også holde Hawaii-fødselsdag, når han fylder år... -men det kan nå at ændre sig et par gange inden september ;-)

Fie

15. maj 2015

Forårsfornemmelser og havelykke...


#Vores lille hjælper fejer sand på de "nye" fliser.



# Tomatplanter plantet ud - glæder mig til at smage på høsten...


#Den lille hjælper tager sig en velfortjent pause.


# Æbletræet vi plantede sidste år, står nu med de fineste blomsterknopper.


# Forårsforelskelse(r)


# Chili- og squashplanter

I disse dage bliver alle dage med sol brugt i haven. Vi købte sidste år et (meget) billigt brugt drivhus, og nu er der lagt fliser og kommet glas i, så det er klar til brug. Kristi Himmelfartsferien er derfor blevet brugt på at plante de tomater, chilier og perberfrugter, der den sidste tid har fyldt godt op i stuen. Nogle af planterne har vi selv sået, mens andre er fra venner og familie. Det er lidt ekstra hyggeligt når hver enkelt plante har en historie, og vi er meget spændte på, om vi har været for ambitiøse med alle de planter, her det første år som drivhusejere... 
Det er egentlig manden der er haveentusiasten, men jeg er efterhånden også blevet ret vild med at arbejde i haven, og se hvordan det spirer og gror. Børnene er også meget engagerede, og elsker at sidde i drivhuset og nyde varmen mens vi er omkring dem - dejligt...


Imorgen lover de regn, men det er helt okay, for vi skal til et dejligt bryllup med overnatning på lækkert hotel...

God weekend til alle der kiggede forbi...

Fie

2. apr. 2015

Tiden flyver...

Og inden jeg fik set mig om, er der gået 3 måneder siden sidste indlæg?! Lysten til at blogge har været der, men tiden er blevet prioriteret anderledes... Her kommer lidt få billeder fra tiden, der er fløjet afsted....


#Nye papirdiamenter på grenen- denne gang foldet af bl.a. akvarelpapir


# Mormorstrik - denne gang en hue til Oskar


# Værtindegave til en logeveninde - kort og bånd er loppefund og pakken var fyldt med farverige papirdiamanter


# Første forårsblomst fra haven plukket og sat i vase


Fødselsdagsbord - jeg rundede de 33...


# Fine gaver - og veninderne havde læst og forstået mine ego-ønsker ;-)


# 1 stk. festlig fyr, som virkelig giver den fuld skrue herhjemme for tiden 

Påskefreden er ved at sænke sig herhjemme efter 7 dage med syge børn og mand. Nu mangler vi kun at få Ida helt frisk igen, og så er der dømt familiehygge med masser af påskefrokoster de kommende dage...

God påske til Jer der stadig hænger ved :-)

Anne-Sophie

4. jan. 2015

Godt N Y T Å R !





En lille nytårshilsen til Jer der læser med... Jeg håber at I er kommet godt ind i det nye år og ser frem til et spændende 2015?!
Nytåret hos os bød på en dejlig aften med  gode venner og søde legekammerater, knaldperler, champagne og lækker mad... Manden havde lavet kransekage og forret, så jeg skulle blot sørge for, at vi alle kom ud af døren til tiden ;-)
Nu starter hverdagen snart op igen, men heldigvis er der tanket godt op på familie- og hyggekontoen:-)
2015 starter for mit vedkommende op med et fortsat fokus på velvære - som bl.a indebærer friske forårsblomster på stuebordet badet i solens stråler...

Jeg håber at I alle må få en skøn start på januar!

Fie